Fri fragt på alle ordre over 999 DKK

365 dages returret

Personlig service - Fra sejler til sejler

Slib og polering

Slib og polering

Vi byder på et bredt udvalg af polermaskine, poleringsmiddel og alt til polering af båd

Hvordan polerer man en båd? Find svaret her

Generelt set er polering en vigtig del af bådvedligeholdelse for at bevare dens udseende, ydeevne og værdi. At polere sin båd har flere fordele. For det første giver det en æstetisk forbedring, idet det fjerner oxidationspletter, gør overfladen glansfuld og efterlader den med en skinnende finish. Derudover beskytter poleringen bådens overflade mod solens UV-stråler, saltvand, alger og andre elementer, hvilket forlænger bådens levetid.

Step by step polering af din båd

Step 1: Rengør altid før du polere
Før du går i gang med at polere, er det altid vigtigt at rengøre overfladen for gammelt voks, salt og andet snavs. Til rengøring af din båd, kan du sagtens bruge en våd svamp eller en blød børste sammen med en bådshampoo. Vi anbefaler og bruger selv Renskib Bådshampoo på vores værksted. Men vi tilbyder også andre kvalitets bådshampoo fra Hempel, International, Jotun og StarBrite.
Skyld grundigt efter med rent ferskvand, go lad derefter overfladen tørre inden næste step.
OBS! Hvis der ikke rengøres inden polering risikerer du, at snavset vil fordele sig rundt på overfladen med polermaskinen.

Step 2: Rubbing (Dette er ikke altid nødvendigt)
Hvis overfladen på din båd er lidt gul, har nogle misfarvninger eller ridser, kan det være en god ide at bruge en Rubbing Liquid inden polering. Her anbefaler vi og bruger selv Renskib Rubbing på vores værksted. Men du kan også finde rubbing fra Hempel, Jotun, International og 1852.
Dette step er ikke altid nødvendigt, men rubbing er et produkt, der går ind og fjerner mindre skader/misfarvninger, og kag også bruges på mindre områder, der trænger til en ekstra grundig behandling.
OBS! Hvis der er dybere skader, skal de spartles ud, de kan ikke blot slibes væk.

Step 3: Polering
Nu har en enten poleret med en rubbing eller haft en ubeskadiget overflade, så nu skal du polere med polish eller polerpasta. Polish og polerpasta er med til at fornye overfladen med og kan også fjerne små plettet. Vi anbefaler og bruger selv Renskib polerpasta på værkstedet, men kan også anbefaler polish fra Hempel, International og Jotun.
For at polere nu, så starter du med at komme lidt polish på din polermaskines svamp, og fordeler det på det ønskede område på fribordet, hvor du vil starte med at polere, start gerne med et lille område. Vi vil anbefale denne polermaskine til polering af båden.
OBS! Start på en lav hastighed med polermaskinen og øg langsomt hastigheden, ellers kan du risikere at polishen vil sprøjte rundt.

Step 4: Voks
Med en omgang polish har du nu fået et flot resultat på din båd, dog kan dette sjældent holde hele sæsonen, så hvis du vil have et langtidsholdbart resultat, er det en god ide at give din båd et lag voks. Voks giver overfladen en ekstra beskyttelse bl.a. mod UV-stråler. Vi anbefaler Renskib Sealer B og vi bruger den også på vores værksted. Men vi kan helt klart også anbefale Hempels Wax, Internationals Marine Wax og Jotun Hard Wax.
Voksen påføres med en klud, og vi anbefaler at du starter på et mindre område og tage lidt ad gangen. Voksen skal tørre helt ind, så den bliver mat. Når dette er sket, tørres den overskydende voks af og samtidig gnubbes den ind i gelcoaten. Dette kan gøres både med håndkraft og en mikrofiberklud eller med en polermaskine med en lammeuldsrondel på.